Musik

Få tilbage

Åbningskoncert

Torsdag d. 7. september, kl. 19:30 Musikkens Hus, Aalborg

Michel Tabachnik, en dirigent i absolut topklasse, og Aalborg Symfoniorkester byder velkommen til en ny sæson med en stemningsfuld rejse fra Berlioz over Strauss til Tjajkovskij.

Der indledes med Berlioz’ raffinerede og festlige ouverture til den komiske opera Béatrice og Bénédict og fortsættes med Strauss’ Metamorfoser.

Stemningen bliver intens med dette værk, der bærer sit tydelige præg af at være skrevet i de sidste måneder af 2. verdenskrig og fører lytteren gennem stemninger af sorg, melankoli, håb og skønhed. Der sluttes af med Tjajkovskijs 2. symfoni (Den lille russiske), hvor Tjajkovskij fandt sin egen stil med en skøn blanding af folkemusik og vesteuropæisk musik.

Klub NORDJYSKE-billetten ombyttes på spilledagen til original A-billet (gulv række 22) i billetkontoret i Musikkens Hus.

 

Koncertintroduktion kl. 18.30:

Forud for koncerten afholdes der gratis koncertintroduktion, hvor en musikkyndig person fortæller om koncerten. Det kræver ingen særlige forkundskaber at deltage i introduktionen. Det er blot et tilbud til publikum om at komme tættere på værkerne og komponisterne inden aftenens koncert og en kort introduktion giver ofte en helt anden oplevelse af koncerten. Der skal ikke reserveres plads, tilbuddet er gratis og det er først til mølle-princippet. Oplæggene finder som regel sted i Intimsalen eller Klassisk Sal i Musikkens Hus og varer ca. 45 minutter. Velkommen!

 

 

Pris

Åbningskoncert

235,00 DKK
255,00 DKK
275,00 DKK

Prisen er inkl. billetgebyr.

Bestilling

Sidste frist for køb af billetter er 4. september kl.12.00 (begrænset antal).

Antal


 
 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies