Bustur til Sønderjylland

I Sønderjylland er historien altid nærværende. Uanset hvor du bevæger dig hen, får du glimt af landsdelens historie som grænseland, og der venter nye, spændende historier omkring hvert eneste hjørne.

Denne veltilrettelagte busrejse er med overnatning i Sønderborg og en dygtig rejseleder, der er med på hele turen, som begynder med opsamling i Nordjylland, hvorefter der gøres stop i Kolding. Her går turen væk fra motorvejen ad den gamle hovedvej, og der vil være stop i Frederikshøj, hvor grænsen lå indtil genforeningen.

 

Kulturmiljøet Christiansfeld

Fra Frederikshøj går turen videre til Christiansfeld, der for bare to år siden blev udpeget til verdensarv af FN-organisationen UNESCO på grund af sin enestående, historiske byplan og sit helstøbte kulturmiljø. Christiansfeld blev etableret på ganske få år og grundlagt i 1773 af kirkeretningen Brødremenigheden. Byen er et enestående eksempel på, hvordan en hel by skulle se ud efter datidens idealer om byplanlægning, og Christiansfeld har netop gennemgået en gennemgribende restaurering. Det betyder, at byen i dag næsten fremstår, som da den blev anlagt for snart 250 år siden.

 

Besøg på Gudsageren

I Christiansfeld kommer du til at se det unikke bymiljø samt kirkegården, der er helt speciel. Den hedder Gudsageren, og gravstenene ligger i lige rækker med søstrene til højre og brødrene til venstre. Alle gravsteder er ens og ligger på en støbt sokkel, som hælder svagt mod øst.

 

Sønderborg og Flensborg Fjord

Fra Christiansfeld går turen videre til den gamle grænseovergang, hvor der står middag klar på den gamle kro. Der bliver også lejlighed til at komme en tur ind på museet ved den gamle grænse.

Herefter sættes der retning mod Haderslev, hvor der bliver stop ved stedet, hvor kampene fandt sted 9. april 1940. Store tyske styrker gik over den danske grænse 9. april, og flere steder tog danske enheder kampen op mod de talmæssigt overlegne tyske tropper.

Turen fortsætter til Sønderborg, hvor der er overnatning, og næste dag begynder på Dybbøl Banke med en rundtur på skanserne og besøg i historiecentret. Ad Fjordvejen går det videre langs Flensborg Fjord til Padborg med besøg i Frøslevlejren og på Frøslevlejrens Museum.

Der bliver også mulighed for en lille tur over grænsen, inden turen igen går mod Nordjylland. Husk dit pas til turen!

 

Prisen inkluderer:

  • Bus og guide på hele turen
  • Morgenmad på udrejsen
  • 1 x frokost på udrejsen
  • Overnatning på hotel i Sønderborg i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 2 x middag*
  • Entré til museet ved den gamle grænse
  • Entré til Frøslevlejeren

*Ekskl. drikkevarer

 

Opsamling:

05.30 - Frederikshavn Rutebilstation

05.50 - Sindal v. busholdepladsen

06.00 - Hjørring v. Shell ved motorvejen

06.20 - Brønderslev Banegård

06.45 - Aabybro Rutebilstation

07.15 - Aalborg Rutebilstation, per. nr. 11

07.25 - Opsamlingspladsen v. Th. Sauersvej

07.40 - Støvring v. Shell

08.00 - Haverslev v. McDonalds

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 1.785,-

pr. person i delt dobbeltværelse.

GULDrabat kr. 60,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

Afrejse med bus 8. september – 2 dage.

Bestilling

Bestil din tur hos Jørns Busrejser på

tlf. 98 82 39 43. Oplys evt. abon.nr.

Teknisk rejsearrangør: NILLES Rejser.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies