Oplev Erpfendorf i Tyrol i Østrig

En helt speciel tur til et fantastisk område af Østrig. Du skal bo på det dejlige 4-stjernede Hotel Berghof, som ligger midt i de smukke Kitzbühler Alper og midt i den lille by Erpfendorf.

Hotellet ligger for foden af Wilder Kaiser og byder alle velkomne med ægte tyroler stemning og masser af dejlige faciliteter. Her er virkelig kælet for detaljerne. I hotellets store have kan du nyde udsigten til bjergene på begge sider, men også den opvarmede udendørs swimmingpool. Der er selvfølgelig også en indendørs pool. Her er lagt op til en afslappet ferie for foden af Wilder Kaiser med mulighed for gode udflugter.

 

Program:

Dag 1: Efter endt opsamling køres med passende pauser til overnatningshotellet i Tyskland. Der er aftensmad på hotellet ved ankomsten.

Dag 2: Efter morgenmaden fortsætter turen sydpå gennem Bayern. Hen på eftermiddagen passeres grænsen til Østrig over Loferpass og videre direkte til den hyggelige ferieby Erpfendorf i Tyrol. Her bliver du indkvarteret på det 4-stjernede Hotel Berghof og får aftensmad.

Dag 3: Heldagsudflugt til Vipitino med mulighed for at købe lækre italienske strik- og lædervarer. På vejen til Vipiteno kører du over Brennerpasset med en pause ved Europabroen. På tilbagevejen tages den gamle vej gennem den smukke Wippdal, under den kendte bro.

Dag 4: Besøg i Kufstein, den smukke og romantiske by med et indbyggertal på ca. 16.500. Byen ligger i det vestlige Østrig i delstaten Tyrol og lige ned til bredden af floden Inn, tæt på grænsen til Tyskland. Det er også muligt at besøge Kufstein fæstningen, som ligger smukt over floden Inn med en fantastisk udsigt (pris ca. 12 euro).

Dag 5: Achensee hører til en af de smukkeste søer i det østriske Alpeområde. Søen er omgivet af høje bjerge og ligger mellem Karwendel-bjergene i vest og Rofanbjergene i øst. Søen er hele 9 km lang, 1 km bred og når på det dybeste sted ned på 137 m. Langs søen løber en flot panoramavej med fri udsigt over søen. Det vil blive ophold ved søen, ligesom der vil blive tid til en sejltur.

Dag 6: Heldagsudflugt til Innsbruck. I en gryde omgivet af høje bjerge, der også i sommerhalvåret er snedækkede, ligger Innsbruck, hovedstaden for det østrigske forbundsland Tyrol. Der er først en lille byrundtur til fods, før der bliver tid på egen hånd til at nyde alle de mange seværdigheder og butikker, som byen byder på. Dagen byder også på et besøg i den smukke krystalverden Swarovski. Her er der magiske huler, sale og fantastiske krystaller. Efter en rundtur i krystalverdenen bliver der tid til at se sig omkring i butikken, som rummer alt det, du kan drømme om i krystal (pris ca. 22 euro).

Dag 7: Efter hotellets morgenbuffet køres der mod Tyskland og overnatningshotellet, hvor der er aftensmad.

Dag 8: Hjemkomst. Med passende pauser, bl.a. ved grænsen, køres det sidste stykke hjemad. Forventet hjemkomst er først på aftenen.

 

Hotellet vil i ugens løb tilbyde forskellige vandreture, som du kan deltage i efter ønske.

 

Prisen inkluderer:

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger i Tyskland
  • 5 overnatninger i Erpfendorf
  • 7 x morgenbuffet
  • 7 x aftensmad
  • Fri adgang til swimmingpools
  • Aften med musik
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder

 

Tillæg for eneværelse kr. 900,-

 

Opsamling:

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing – Skive. Ved tilstrækkelig tilslutning også i Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Hotel Berghof****:

Hotel Berghof er et 4-stjernet luksus hotel centralt beliggende i den lille landsby Erpfendorf. Her er en fortrinlig restaurant med en særdeles god forplejning og en stor have med tilhørende pool. Har du hang til luksus, så er dette stedet. Her er desuden elevator, bar, inden- og udendørs swimmingpool, spabad, dampbad og sauna. Alle værelser har egen balkon med udsigt til bjergene, bad, toilet, hårtørrer, telefon, og tv. Under opholdet vil der blive arrangeret musikaftener på hotellet.

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 6.398,-

pr. person i delt dobbeltværelse.

GULDrabat kr. 325,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

Afrejse med bus 2. september - 8 dage.

Bestilling

Bestil din tur hos Hanstholm Rejser

på tlf. 97 96 10 68.

Husk rejsekode: NORDJYSKE.

Åben hverdage kl. 8.00-17.00.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies