Oplev Vestkysten, Esbjerg og Fanø

Nyd et par dejlige sensommerdage på denne hyggelige bustur langs vestkysten til Esbjerg og med besøg på skønne Fanø.

 

Dag 1: Efter opsamling køres der over Bygholm Vejler til Hanstholm, hvor du skal se havnen. Herfra videre langs vestkysten forbi Klitmøller, Nr. Vorup og til Vestervig Kirke, hvor der holdes pause, så du kan se kirken. Så er det tid til en dejlig middag, der spises på Agger Badehotel i Agger. Efter den dejlige middag køres ud på Agger Tange, hvorfra du sejler over Limfjorden til Thyborøn, hvor du skal se det fantastiske sneglehus.

Turen går videre til Vedersø med pause ved kirken, hvor Kaj Munk og hans kone ligger begravet. Der er også mulighed for at besøge det lille museum ved siden af kirken. Herfra videre langs vestkysten forbi Ringkøbing Fjord til Hvide Sande, hvor der er pause ved havnen, inden der køres til Esbjerg, hvor du skal overnatte på Hotel Cabinn i byens centrum. Der er fælles middag på hotellet og bagefter kan aftenen evt. bruges til en gåtur i Esbjerg.

Dag 2: Efter morgenmaden er der busrundtur i Esbjerg med lokal guide. Herefter sejler færgen dig til den prægtige ø Fanø. Guiden tager dig på gåtur gennem Nordby, hvor sangeren Johnny Madsen har galleri med egne malerier. Du ser de smukke huse og guiden fortæller om livet i byen. Efter Nordbyen kører bussen dig til Fanø Krogård, hvor middagen serveres. Næste punkt på programmet er en køretur langs stranden til Sønderho. Sammen med guiden går du gennem denne meget smukke by og slutter ved kirken, hvor guiden fortæller om kirken og dens historie. Der køres langs østsiden af Fanø til færgen og hjemtur med pause ved Cafeteria-Kroen, hvor du kan købe lidt at spise, inden der køres retur til opsamlingsbyerne.

 

Prisen inkluderer:

  • Bustransport på hele turen
  • Kaffe og rundstykke på udturen
  • Alle færgeoverfarter
  • Alle nævnte måltider ekskl. drikkevarer
  • Guide

 

Evt. tillæg:

  • Entréer
  • Enkeltværelse kr. 150,-

 

Opsamling 1:

Frederikshavn Rutebilstation kl. 06.00

Sindal v. busholdepladsen kl. 06.20

Hjørring v. Shell ved motorvejen kl. 06.35

Brønderslev Banegård kl. 07.05

Aabybro Rutebilstation kl. 07.35

 

Opsamling 2:

Haverslev v. McDonalds kl. 06.15

Støvring v. Shell kl. 06.30

Opsamlingspladsen v. Th. Sauersvej kl. 06.45

Aalborg Rutebilstation, perron nr. 11 kl. 07.00

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 1.595,-

pr. person.

GULDrabat kr. 65,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

2-dages bustur lørdag 12. og søndag 13. august.

Bestilling

Bestil din tur hos Jørns Busrejser på

tlf. 98 82 39 43. Oplys evt. abon.nr.

Teknisk rejsearrangør: NILLES Rejser.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies