Oplevelsestur i Store Vildmose

Tirsdag d. 5. september, kl. 10:30 Vildmosemuseet, Paukærvej 15, Brønderslev

Tirsdag 29. august eller 5. september kl. 10.30 på Vildmosemuseet, Paukærvej 15, Brønderslev. Rundturen i Store Vildmose slutter ved Vildmosemuseet igen ca. kl. 15.15.

Store Vildmose ligger mellem Aabybro, Pandrup og Brønderslev og er resterne af en stor højmose. Området imponerer med store vidder og en dramatisk historie, som du kan få et spændende indblik i på denne oplevelsestur, der er tilrettelagt eksklusivt for dig, der er medlem af Klub NORDJYSKE.

Turen begynder om formiddagen på Vildmosemuseet i Brønderslev, og det er også her, den slutter om eftermiddagen. Derfor kan du lade bilen stå på museets p-plads, når du sammen med de andre deltagere begiver dig ud på oplevelsesturen.

 

Fælles afgang med bus

På Vildmosemuseet byder museumsinspektør Jens-Christian Hansen på en fælles introduktion til baggrunden for Store Vildmoses opdyrkning og museets historie. Herefter er der rundvisning ved Jens-Christian Hansen og museumsleder Anne Dorthe Holm, og bagefter er der afgang med bus fra parkeringspladsen foran museet.

 

Lækker mad på Luneborg Kro

Turen går først til Luneborg Kro, hvor der i kroens smukke rammer venter klassisk æggekage med Vildmosekartofler serveret med bacon, sennep, rødbeder, rugbrød og en øl eller vand.

Efter frokosten kommer du med bussen rundt til forskellige steder i Store Vildmose, og Jens-Christian Hansen fortæller om alt fra nedstyrtede britiske bombefly under besættelsen til mosekroen ”Frikadellen” og spritfabrikkernes kartoffelproduktion på Taffelgården i mellemkrigsårene.

 

Hele historien om Store Vildmose 

Turen går også forbi Ørnefennerne, hvor du kommer til at høre om mosens opdyrkning og etablering af landbrug. Der bliver desuden gjort stop ved p-pladsen ved Trædestenene, hvor der venter en spændende fortælling om levevilkår i området i oldtiden.

Ved Centralgården får du historien om mosens brug som karantænestation til bekæmpelse af bl.a. kvægtuberkulose i 1930’erne og 1940’erne, og du får viden om staldgårdene. De er siden blevet til store kartoffelbrug og er en del af fortællingen om Vildmosekartoflerne.

 

Besøg på Stormgaard

Ved Højmosen bliver der mulighed for at hoppe på gyngemosen, og du får på turen selvfølgelig også viden om tørvegravning og sphagnumindvinding samt meget mere.

Undervejs på busturen er der virksomhedsbesøg hos Stormgaard Vildmose Kartofler, hvor indehaver Marianne Christensen tager imod og viser rammerne for Stormgaards spisekartoffelproduktion. Marianne fortæller om familievirksomheden, og alle deltagere får en pose nyoptagne Vildmosekartofler med sig, inden turen går tilbage til Vildmosemuseet.

Her er der mulighed for at gå rundt og indsnuse stemningen på museet, inden oplevelsesarrangementet er slut.  

 

Prisen inkluderer:

  • Entre og rundvisning på Vildmosemuseet
  • Guidet tur i bus i Store Vildmose
  • Klassisk æggekage med Vildmosekartofler og en vand el. øl på Luneborg Kro
  • Besøg og rundvisning på Stormgaard
  • En pose nyoptagne Vildmosekartofler

 

 

Pris

Oplevelsestur i Store Vildmose

300,00 DKK
340,00 DKK
400,00 DKK

Bestilling

Sidste frist for køb af billetter er 25. august kl.12.00 (begrænset antal).

Antal

Udsolgt

Ekstra oplevelsestur i Store Vildmose 5. september

300,00 DKK
340,00 DKK
400,00 DKK

Bestilling

Sidste frist for køb af billetter er 1. september kl.12.00 (begrænset antal).

Antal

Udsolgt

 
 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies