Smag på Paris - byernes by

Paris kaldes med rette Byernes by. På begge sider af Seinen ligger verdensberømte seværdigheder så langt øjet rækker. Glæd dig bl.a. til at opleve Eiffeltårnet, Nôtre Dame, kunstmuseet Louvre, den gamle og den nye Triumfbue og meget mere. Du bor på et godt hotel med en perfekt beliggenhed lige ved Republikpladsen og kommer også til at udforske Paris’ kulinariske miljø, når der om aftenen er besøg på spændende lokale restauranter, hvor både smagsløgene og øjnene forkæles.  

 

Rejsebeskrivelse:

Udrejse: Morgencomplet i Hedensted og frokost i Neumünster. Turen fortsætter forbi Hamburg, Rhinen passeres nord for Köln og straks derefter ankomst i Grevenbroich. Næste dag passeres Liége i Belgien og ankomst til Paris midt på eftermiddagen.

 

Udflugter:

Latinerkvarteret og Eiffeltårnet: Lær Metroen at kende på en tur til Paris’ mest elskede kvarter Latinerkvarteret og videre til Tour Montparnasse, hvor der er den flotteste udsigt over Paris og det oplyste Eiffeltårn.

Byrundtur med bus (heldagstur): Oplev bl.a. Madeleine-kirken, Concorde-pladsen, Louvre, Napoleons Triumfbue og Champs-Elysées. Fra Trocadero-pladsen opleves den fantastiske udsigt over Seinen og til Eiffeltårnet. Midt på dagen er der stop ved Latinerkvarteret og spadseretur til den berømte Nôtre Dame katedral og som afslutning passeres operabygningen ved Bastillepladsen.

Byrundtur med metro (halvdagstur): Du skal bl.a. besøge den imponerende kirke Sacre Coeur, oplev den bilfrie plads Place du Tertre, malernes torv, hvor kunstnerne sidder på række og udstiller deres kreationer og besøge et af Paris’ ældste parfumemuseer Fragonard.

Versailles og Den nye Triumfbue (heldagstur): Besøg i Ludvig XIV’s prægtige slot Versailles. Turen går videre til den moderne bydel, La Défense, der domineres af den nye Triumfbue, tegnet af den danske arkitekt von Spreckelsen. Herefter tid på egen hånd.

Aftensejltur på Seinen og Paris by night (tilkøb): Panoramasejltur på Seinen fra Quai d'Alma og forbi Les Grand Palais, Nationalforsamlingen, d'Orsey museet, Notre Dame og Eiffeltårnet. Pris ca. EUR 12,-.

Moulin Rouge (tilkøb): Mulighed for besøg på den berømte varieté Moulin Rouge, der er kendt for sin moderne form for den ægte franske cancan-dans, som du kommer til at opleve på helt nært hold. Pris (inkl. champagne) ca. EUR 120,-.

 

Smag på Paris med NILLES:

På spændende restauranter, som er nøje udvalgt af NILLES Paris- eksperter, får du hver aften i Paris en ny smagsoplevelse. På flere restauranter kan du, udover maden, også nyde flotte udsigter til nogle af Paris’ største seværdigheder.

Montmartre - På toppen af Paris:

På stemningsfulde Montmarte nyder du en god middag på en vaskeægte pariserrestaurant, som tydelig er inspireret af det omkringværende kunstnermiljø.

Brasserie:

Brasserie er det fransk ord for bryggeri. Her er stemningen uformel og afslappet og maden enkel, men velsmagende. Det er her de lokale parisere spiser og nyder et godt glas. Du får serveret en god middag og kan nyde den gode stemning.

Latinerkvarteret - med udsigt til Notre Dame:

I hjertet af Latinerkvarteret nyder du en god middag samtidig med, at du kan beundre en enestående udsigt til den flotte Notre Dame domkirke, som ligger kun et stenkast fra restauranten.

And ved Gare de l’est:

På en hyggelig restaurant ved Gare de l’est nyder du en middag, hvor hovedingrediensen er and. Restauranten får nemlig and leveret direkte fra opdrætter i Gers. 

 

Hjemrejse: På vej hjemad besøges det flamske Venedig, Brügge i Belgien med de middelalderlige hansahuse og de mange charmerende kanaler. Midt på eftermiddagen videre til overnatning i Holland. Sidste dag indkøbspause ved Fleggaard og frokostbuffet i Rødekro.

 

Se hele den spændende rejsebeskrivelse via linket til højre.

 

Prisen inkluderer:

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • 1 overnatning i Tyskland (udrejse)
  • 4 overnatninger i Paris
  • 1 overnatning i Holland (hjemrejse)
  • 6 x morgenmad
  • 1 x morgencomplet (udrejse)
  • 2 x frokost (ud- og hjemrejse)
  • 6 x aftensmad
  • Alle udflugter ekskl. entréer og metro
  • Besøg i Brügge (hjemrejse)
  • Dansk rejseleder

 

Tillæg for enkeltværelse kr. 1.400,-

 

Entréer vil være ca. EUR 45,- pr. person.

 

Opsamling:

Dybvad Falkevej 25/NILLES                  kl. 05.20

Bouet/ Kvickly P-plads                           kl. 05.55                                                  

Aalborg/Thomas Bossgade                  kl. 06.10

Støvring/Hobrovej                                  kl. 06.25

Haverslev/Shell McDonald                    kl. 06.35

Hobro/rutebilstation                              kl. 06.50

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 5.995,-

pr. person i delt dobbeltværelse.

GULDrabat kr. 300,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

Afrejse med bus 24. oktober - 7 dage.

Bestilling

Bestil din rejse hos NILLES Rejser

på tlf. 70 21 60 22. Oplys abon.nr.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies