Vintur til Garda, Valpolicella og Amarone

Denne rejse går mod et af Europas mest naturskønne områder, Gardasøen og Valpolicella. Valpolicella betyder ”dalen med de mange kældre” og er et af de smukkeste vinområder i hele Italien. Vindyrkningen her har dybe rødder og vinentusiaster fra hele verden lovpriser de lokale vine som Amarone, Ripasso og Soave og I besøger området netop når vinhøsten er i gang. I skal bo på solsiden af søen i hjertet af Garda, hvor der er mange spændende spisesteder og typisk vil der være mindre end en times kørsel til de vingårde, I skal besøge. Her smager I vinene, har mulighed for gode indkøb til italienske priser og Samson Travel sikrer god plads og pakning af vinindkøbene. Et bedre udgangspunkt for en oplevelsesrig vinrejse findes ganske enkelt ikke.

 

Dag 1: Afgang fra Danmark. De smagsmæssige oplevelser begynder allerede ved busturens start, idet der er vinsmagning og information om vinproduktion, mens turen går sydpå. Ankomst i Sydtyskland først på aftenen, hvor I skal nyde en god middag på hotellet.

Dag 2: Turen går videre gennem de smukke alper over Brennerpasset til hotellet i Garda på den østlige side af Gardasøen, også kaldet solsiden, som er en velvalgt base for jeres dage i Italien med store vinoplevelser. 

Dag 3: Dagen begynder med bytur i Bardolino, en af de smukkeste byer ved Gardasøen. Sidst på formiddagen skal I til Pedemonte og besøge turens første vinproducent Accordini. Vinsmagning og rundvisning på den nyetablerede vingård. Om aftenen mulighed for tilkøb af gourmetmiddag og vinmenu på vinproducenten Buglionis vinrestaurant i San Pietro. Alternativt aftenen fri.

Dag 4: I dag er der besøg hos de meget charmerende vinproducenter Tenuta Sant’ Antonio i San Briccio. Hjemkomst midt på eftermiddag. Aftenen fri.

Dag 5: Om formiddagen køres I til de to charmerende brødre i San’t Ambrochio, producenten Carlo Boscaini, og ser og smager deres vinproduktion. Derfra køres I direkte til vinsmagning og tilhørende festmiddag i bjergene syd for Verona ved den biodynamiske producent Fasoli Gino, som har planlagt en menu garneret med vine fra egen produktion.

Dag 6: Om formiddagen skal I til San Floriano, hvor vinproducenten Venturini tager rigtig godt imod jer. Herefter videre til Corrado Benedetti, hvor der er gode muligheder for at smage og købe et meget varieret udbud af Venetos oste, skinker, pølser, marmelader m.m. Hjemkomst midt på eftermiddag. Aftenen fri

Dag 7: Så er det tid til at tage afsked med Gardasøen og Valpolicella. Middag og overnatning på hotel i Tyskland.

Dag 8: Hjemkomst til Danmark.

 

Forbehold for ændringer i programmets rækkefølge

 

Se mere om rejsen ved at klikke her.  

 

Prisen inkluderer:

  • Busrejse Danmark-Italien t/r
  • 2 nætter i Tyskland m/halvpension
  • 5 nætter på 3★hotel m/kvartpension
  • Vinsmagninger i bussen på udrejse
  • Alle udflugter iflg. program
  • Festmiddag og vinsmagninger iflg. program
  • Dansk rejseleder (Flemming Hedegaard Rasmussen)

 

Evt. tillæg, pris pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 800,-
  • Afbestillingsforsikring kr. 300,-
  • Gourmetmiddag kr. 595,-

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 6.695,-

pr. person i delt dobbeltværelse.

GULDrabat kr. 330,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

Afrejse med bus 14. oktober - 8 dage.

Bestilling

Bestil din rejse hos Samson Travel

på tlf. 98 42 78 00.

Oplys evt. abon.nr.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies