Oplev Fyn og Jylland i sommer

6-dages kør selv-ferie på Best Western Plus Hotel Fredericia**** i Fredericia.

Der er ikke noget som ferietid i Danmark, når solen blinker i fjord og bælt, og de lange, lyse sommerdage bruges på at skabe glade sommerminder sammen med ungerne. Best Western Plus Hotel Fredericia, der ligger i det idylliske landskab mellem Vejle Fjord og Lillebælt, er et oplagt udgangspunkt for en sommerferie, hvor I kan opleve alle de store, danske topattraktioner i Jylland og på Fyn, lige fra Legoland og Himmelbjerget til H.C. Andersens Odense og Egeskov Slot. Her er der plads til hele familien og flotte, 4-stjernede rammer at vende tilbage til efter dagens udflugter. Og i byens tropiske badeland, der ligger lige overfor hotellet, er der sol- og sommergaranti. Jeres ophold inkluderer gratis adgang under hele opholdet.

 

Udflugter

Mange turister kommer pga. Fredericias centrale placering, her hvor motorvej E20 og E45 mødes, men overraskes positivt af den historiske bys charme. Kan I løsrive fra byen, finder I ikke bedre udgangspunkt for udflugter til flere af Danmarks allerstørste seværdigheder. Udover Legoland i Billund (50 km) og Givskud Zoo (43 km) kan I inden for en time nå alt fra honningkagebageriet i Christiansfeld til Jellingstenene og Ribe Domkirke. Og lige på den anden side af broen venter H.C. Andersens Fyn, indbegrebet af dansk sommeridyl med bindingsværk, stokroser, eventyrlige slotte og små havneidyller.

 

Nærområdet

Har I brug for at sove længe og ikke være på farten hele dagen, er der desuden et væld af oplevelser i nærområdet. I bor nemlig få skridt fra både bowlingcenteret (50 m), Den Historiske Miniby (100 m) og Danmarks største gratis legeplads: Madsbyparken (1 km). I kan prøve den nye sommerattraktion bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro (8 km), og Fredericia (2,2 km) er desuden en superhyggelig sommerby, der omkranses af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg fra 1600-tallet, og hvor det er tydeligt, at den gamle fæstningsby er tegnet efter en lineal. Her kan I hilse på den berømte Tapre Landsoldat eller tage en badedag på Østerstrand, der ligger for enden af Fredericias hovedgade og hele sommeren er byens populære samlingspunkt med bl.a. strandcafe, badebro og masser af sommeraktiviteter.  

 

Hotellet

Det flotte hotel har netop overstået en gennemgribende renovering og tilbygning og fremstår friskt og moderne med lækre nye materialer overalt. Her er 24-timers roomservice, elevator og gratis trådløst internet (Wi-Fi) over hele hotellet.

Hotellet ligger lige overfor Fredericia Idrætscenter med et væld af aktivitetsmuligheder. Som gæst på hotellet har I gratis adgang til det tropiske badeland (50 m).

Alle værelser er individuelt indrettet med badeværelse, gratis kaffe-/tefaciliteter, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenbuffet
  • 3 x 2-retters middag/buffet
  • Fri entre til tropisk badeland
  • Kaffe/te ad libitum

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne:

Maks. 1 barn 0-3 år gratis i forældres seng. Maks. 2 børn 4-14 år ½ pris i forældres værelse.

Ekstra opredning kr. 1.499,-

Enkeltværelse kr. 3.249,-

 

Ekspeditionsgebyr kr. 99,-

 

Valgfri ankomst indtil 9. august 2017.

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 2.299,-

pr. person i delt dobbeltværelse.

Normalpris kr. 2.499,-

GULDrabat kr. 120,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

Valgfri ankomst indtil 9. august 2017 - 6 dage.

Bestilling

Bestil nu på Happydays

eller ring på tlf.: 70 20 34 48.

Husk rejsekode: NORDJYSKE.

Åben hverdage kl. 8.00-17.00.

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies