Sæt kursen mod Nordtyskland

4-dages kør selv-ferie på Nordsee Hotel Bremerhaven*** i Bremerhaven, Nordtyskland.

Her er der garanti for at opleve nye horisonter med skumsprøjt og skibshistorier fra de syv verdenshave. I påmønstrer det elegante, nyindrettede Nordsee Hotel på torvet i Bremerhaven få skridt fra den gamle skibshavn, hvor historiske tremastere ligger for anker mellem stimer af cafeer og restauranter i en duft af nyrøgede fisk på kajkanten. Det bringer jer på direkte kurs mod enestående maritime oplevelser, museer og aktiviteter, I ikke finder mage til andre steder, lige fra det hypermoderne oplevelsescenter Klimahaus over søfartsmuseet med verdens ældste hansaskib til det store Udvandrermuseum og guidede ture mellem de enorme kraner og verdens største containerskibe, der stævner ud mod det store ocean. Bremerhaven er et overraskende møde med et fascinerende hjørne af Nordtyskland, man sjældent skeler til, men her kan I roligt sætte kompasset efter stærke oplevelser og events, for byen lægger sig i kølvandet på 1000 års traditioner i et område, der har haft en enorm historisk betydning som bindeled mellem Nordsøen og Østersøen.

 

Byen

Turen til Bremerhaven kan gøres på godt tre timer fra den danske grænse, men det anbefales at dreje mod styrbord ved Hamburg og lægge ruten gennem Altes Land. I forårsmånederne er dette område lidt af en attraktion med sine blomstrende frugttræer, der farver landskabet omkring Elben i pastelfarver, og særligt den smukke hansestad Stade er et besøg værd med sine yndige gamle bindingsværkshuse (75 km). Når I ankommer til Bremerhaven ved Wesers udmunding i Nordsøen, kan det anbefales at begynde overblikket på udsigtsplatformen Atlantic Sail City. Her er bidevind og uendeligt panorama mod Vadehavet bag kæmpekranernes silhuetter, og her kan man levende forestille sig Bremerhaven for 100 år siden, hvor millioner af udvandrere steg ombord på de store oceandampere for at forfølge drømmen om Amerika og netop her kastede et sidste blik på Europa.

Kystbyen Bremerhaven har en historie tæt knyttet til den magtfulde hansestad Bremen (64 km), som I i højsæsonen kan nå på en sejltur langs Weser, hvor fyrtårnene står på række og rad. I Bremen mødes middelalderidyl og renæssancepragt i en af Tysklands mest imponerende gamle bydele, der i takt med søfartens udvikling blev for lille og gav plads for grundlæggelsen af Bremerhaven, som med tiden har udviklet sig til en af verdens største containerhavne, men som også er en charmerende turistby med fuld skrue mod fremtiden.

 

Hotellet

Flot og stilfuldt, nyindrettet hotel, der er blev gennemrenoveret i 2015 og ligger placeret helt centralt ved torvet og gågaden og få skridt fra alle aktiviteterne og seværdighederne på den gamle havnefront. Byens maritime profil fornægter sig heller ikke i indretningen, der er lys og elegant med bl.a. receptionskranke, der er bygget som en lysende skibsstævn.

Hotellet har 24-timers bemandet reception, her er lobby med kamin og elevator samt morgenmadsrestaurant og bar med rygerlounge. Hotellet har gratis trådløst internet (Wi-Fi) og cykler til rådighed, som I er velkommen til at låne (begrænset antal).

Udendørs er der solterrasse ud mod torvet med stole og borde, hvor der er udeservering, når vejret tillader det.

Hotellet har private udendørs p-pladser mod gebyr (EUR 10,- pr. døgn), og der er desuden mulighed for offentlig parkering (gebyr EUR 6,- pr. døgn).

Alle værelser har badeværelse, føntørrer, lille køleskab, klimanlæg, siddemøbler, telefon, TV og gratis trådløst internet (Wi-Fi).

Afstand fra den dansk-tyske grænse ca. 225 km.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x 2-retters middag på Restaurant am Theaterplatz på valgfri aften
  • 1 velkomstdrink (frit valg mellem øl, vin, sodavand eller kaffe/the)
  • Fri Wi-Fi

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-3 år gratis i forældres seng. Maks. 2 børn 4-14 år ½ pris i forældres værelse. Børn i forældres værelse er inkl. morgenbuffet - aftensmad kan tilkøbes.

Ekstra opredning kr. 1.099,-

Enkeltværelse kr. 2.299,-

 

Ekspeditionsgebyr kr. 99,-

 

Valgfri ankomst frem til 18. december 2017.

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 1.649,-

pr. person i delt dobbeltværelse.

Normalpris kr. 1.749,-

GULDrabat kr. 90,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

Valgfri ankomst frem til 18. december 2017 - 4 dage.

Bestilling

Se mere og bestil på Happydays

eller ring på tlf.: 70 20 34 48.

Husk rejsekode: NORDJYSKE.

Åben hverdage kl. 8.00-17.00.

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies