Argentina og Brasilien

Spændende temarejse til to af verdens mest imponerende lande, Argentina og Brasilien. På en 15-dages tur kan du ikke opleve det hele, men Samson Travel har fundet de mest spændende ting frem. Udover de traditionelle turistmål som Buenos Aires og Iguazu vandfaldene byder turen også på et besøg til Den Danske Pampa, et område 300-500 km syd for hovedstaden Buenos Aires, hvortil godt 15.000 danskere i perioden 1860-1930 udvandrede. Deres efterkommere lever stadig ”på dansk” og har fx danske kirker og plejehjem, som du også kommer til at besøge.

 

Program

Dag 1: Afrejse med fly fra Aalborg med KLM via Amsterdam.

Dag 2: Ankomst i Buenos Aires og transfer til hotellet, som ligger i Buenos Aires centrum. Dagen til egen disposition.  

Dag 3: Byrundtur med den danske guide og en lokalguide. Besøg ved de mest kendte steder i byen, fx La Boca, det farverige arbejderkvarter og den store kirkegård med bl.a. Evita Perons grav. Eftermiddag på egen hånd. Om aften besøg ved et argentinsk tango show.

Dag 4: Heldagstur til Tigre-flodens delta. I bydelen Tigre skiftes vejene ud med kanaler, og du sejler gennem dette flotte område.

Dag 5: Dagen er til egen disposition.

Dag 6: Tidlig morgen med bus til Tandil og ankomst straks over middag. Indkvartering på hotellet og efterfølgende byrundtur med besøg på museet for Hans Fugl, den første dansker på pampaen.

Dag 7: Turen går mod Tres Arroyas med besøg i Den Danske Kirke og kirkegård og på Det Danske Plejehjem. Derefter mod El Dorrego til asado (grillaften), tangodans mv. sammen med lokale danske. Overnatning i El Dorrego.

Dag 8: Med bus fra Dorrego til Bahia Blance og derfra med fly til Buenos Aires og videre til Iguazu, hvor der er tre overnatninger. 

Dag 9: Eventyret begynder. I dag skal du se de store vandfald fra den argentinske side, hvor du kommer tættest på vandfaldene.

Dag 10: I dag skal du se vandfaldene fra den brasilianske side. Her har du mere det store overblik.

Dag 11: Med fly til Rio de Janeiro. Her indkvarteres du for de næste tre nætter.

Dag 12: Formiddagstur til Corcovado-bjerget med den berømte Kristus statue, som for nylig er kåret som et af den moderne verdens syv vidundere. Herfra til Tijuca-skoven, som er den største byskov i verden.

Dag 13: Tur til Sukkertoppen, som er en stor granitklippe, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Rios skyline. Herefter skal du opleve det klassiske Rio i bydelen Santa Teresa. Her kan du stadig se spor efter den portugisiske kolonitid.

Dag 14: Dagen kan bruges på en tur langs Copacabana eller Ipanema strandene. Sidst på dagen går turen til lufthavnen og der flyves via Amsterdam tilbage til Danmark.

Dag 15: Sidst på eftermiddagen ankomst til Amsterdam og herfra fly videre til Aalborg.

 

Der tages forbehold for ændringer i programmets rækkefølge

 

Se hele den spændende rejsebeskrivelse via linket til højre.

 

Prisen inkluderer:

  • Fly Aalborg – Buenos Aires og retur Rio de Janeiro – Aalborg (begge veje via Amsterdam)
  • Fly lokalt i Sydamerika: Bahia Blanca – Buenos Aires – Iguazu – Rio de Janeiro
  • Transfers lufthavn – hotel t/r
  • Bustur til Den Danske Pampa
  • 12 nætter på 3★ hotel inkl. morgenmad
  • De i programmet nævnte udflugter og måltider
  • Alle udflugter er med dansk rejseleder og lokal guide

 

Evt. tilkøb, pris pr. person:

  • Enkeltværelse kr. 5.275,-
  • Afbestillingsforsikring kr. 500,-

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 21.695,-

pr. person i delt dobbeltværelse.

Normalpris kr. 21.995,-

GULDrabat kr. 400,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

Afrejse med fly fra Aalborg 8. november - 15 dage.

Bestilling

Bestil din rejse hos Samson Travel på

tlf. 98 42 78 00. Oplys evt. abon.nr.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies