Sensommer i Sorrento - oplev Amalfikysten, Pompeji og Capri

Med sin smukke beliggenhed ud til Middelhavet, omgivet af velduftende citron- og appelsinplantager og med den majestætiske vulkan Vesuv vogtende foran sig, ligger Sorrento som en skinnede perle, midt på Sorrentokysten. Den verdensberømte by med de blomsterprydede piazzaer og krogede gader har i årtier været et populært og eksklusivt rejsemål for hele Europa.

Her bor du i hjertet af Sorrento, midt i et vaskeægte syditaliensk eventyr med verdenskendte seværdigheder indenfor kort afstand. Turen inkluderer fire spændende udflugter, men der bliver også tid til at nyde La Dolce Vita – det søde liv.

 

Rejsebeskrivelse:

Udrejse med Norwegian fra Aalborg via København til Rom. Herfra med bus sydpå, først ad motorvej forbi Napoli og dernæst videre langs den smukke kystvej til Sorrento. Du indkvarteres på det centralt beliggende Hotel Michelangelo, kun få minutters gang fra livlige Piazza Tasso.

Udflugter:

Under opholdet i Sorrento er der i alt fire udflugter.

Byrundtur i Sorrento. På en herlig spadseretur i centrum af Sorrento skal du bl.a. opleve den centrale plads, Piazza Tasso, og de hyggelige indkøbsgader, som byder på alt fra lokale specialiteter til souvenirboder og kendte mærkevarebutikker. Sorrento har ligeledes lagt kulisser til Susanne Biers mesterværk Den skaldede frisør, og det er ikke svært at forstå, hvorfor Susanne Bier forelskede sig i netop denne smukke by.

Pompeji og Vesuv. Heldagstur med besøg i Pompeji, byen som blev begravet under aske og pimpsten fra Vesuv i år 79 e. Kr. Intet andet sted i verden kan du som her leve sig tilbage i tiden og få et indblik i, hvordan dagligdagen i den antikke romerske verden udspillede sig. Teatre, badeanlæg, udskænkningssteder, butikker og rigmandsvillaer står stadig som de gjorde for 2000 år siden. Videre i bus så langt op på Vesuv-vulkanen som muligt og de sidste par hundrede meter helt op til krateret (entré ej inkl.) tilbagelægges til fods. Vesuv-vulkanen er stadig seismisk aktiv, hvilket den skarpe lugt af svovl bevidner.

Napoli. Halvdagstur til Napoli, der er indbegrebet af sprudlende sydlandsk storbystemning. Vasketøjet hænger i gaderne, Vespa’er og biler snor sig ind og ud mellem hinanden i de myldrende gader, og det ser ud til, at færdselsreglerne kun er vejledende. Samtidig byder Syditaliens tidligere hovedstad på solfyldte pladser, prægtige paladser, rustikke fæstninger og en overflod af butikker, caféer og ikke mindst pizzariaer, for den verdensberømte italienske spise har nemlig sine rødder i denne spændende by. Du skal også besøge det enestående arkæologiske museum, hvor du kan se de mest værdifulde kunstværker fra Pompeji.

Minicruise Sorrento – Capri – Positano. Heldagstur, hvor der fra Sorrento sejles ud på et dejligt minicruise til områdets store seværdigheder. Ved øen Capris vartegn, Faraglioni-klippeskærene, kaster båden anker, og der er mulighed for et forfriskende havbad eller for at nyde udsigten til den berømte jet-set-ø. Derfra sejles videre langs den åndeløst smukke Amalfikyst, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Båden lægger til i maleriske Positano, hvor de farvestrålende huse nærmest hænger oven på hinanden, som var de klistret til de bratte klipper. Byen har lagt scene til utallige film, og du får tid til både at fare vild i de snævre og stejle stræder, nyde den sydlandske stemning og spise frokost. Ud på eftermiddagen sejles tilbage til Sorrento.

Hjemrejse med bus til Rom og herefter med NILLES eget charterfly direkte til Aalborg.

 

Se mere om rejsen og hotellet ved at klikke her.

 

Prisen inkluderer:            

  • Fly Aalborg – Rom tur/retur
  • 7 overnatninger i Sorrento i delt dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 5 x aftensmad
  • Alle nævnte udflugter ekskl. entréer (udgør ca. EUR 30,-)
  • Dansk rejseleder

 

Evt. tillæg, pris pr. person:

  • Værelse med balkon kr. 125,-
  • Enkeltværelse kr. 1.095,-
  • Mad på flyet på hjemrejsen kr. 80,-
  • Pladsreservation i bus kr. 80,-

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 8.595,-

pr. person i delt dobbeltværelse.

GULDrabat kr. 450,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

Afrejse med fly fra Aalborg 24. august - 8 dage.

Bestilling

Bestil din rejse hos NILLES Rejser

på tlf. 70 21 60 22. Oplys abon.nr.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies