Bornholm – Østersøens Perle

Den helt specielle natur med stejle klipper, søer, skove og lyngområder er helt unik og gør Bornholm til et af de mest eftertragtede feriesteder.

 

Program:

Dag 1: Der er kaffe og rundstykker i bussen, mens turen går gennem Jylland og over broen til Slagelse, hvor der er frokost. Turen fortsætter over Sjælland til Øresundsbroen og herfra til Ystad i Sverige. Fra Ystad sejles der til Bornholm, hvor der er indkvartering og aftensmad på hotellet i Nexø.

Dag 2: Turen går nordpå langs kysten til Allinge og Sandvig. Undervejs skal du se Hammershus Borgruin og i Allinge er der mulighed for at købe frokost. Turen går også forbi det lille fiskerleje Vang. Herefter gøres et mindre stop ved et af de store stenbrud, inden turen går videre til Kræmmerhuset, hvor der er mulighed for at købe eftermiddagskaffe. Sidste besøg er ved Østerlars Rundkirke og herfra tilbage til hotellet, hvor der er aftensmad.

Dag 3: I dag skal du opleve den smukke bornholmske natur og bl.a. se Kongemindet/Rytterknægten og Ekkodalen. Dernæst skal du til Pedersker og besøge vingården Lille Gadegård, hvor vinbonden selv viser rundt og fortæller på syngende bornholmsk. Her produceres rødvin, hvidvin, brandy og mousserende frugtvine og du får en dejlig frokost. Derfra køres til Dueodde, det sydligste punkt på Bornholm, inden turen går til Snogebæk, som er et gammelt fiskerleje.

Dag 4: Dagens tur går til Rønne, Bornholms hovedstad. Her får du en guidet rundvisning i byen og dens omegn. Du skal bl.a. se den gamle bydel og gå en tur over de toppede brosten i de fredelige gader bag kirken. Rønne er en ”haveby”. Bag bindingsværkshuse og mure gemmer sig både gårdhaver og store haver. De kan være svære at se fra gaden, men du kan mærke duften fra de mange syrener og frugttræer, høre fuglelivet og den stille ro mellem huse og haver. Rønne byder på usædvanligt mange fine bindingsværkshuse, men indimellem ligger de nyere ”bombehuse” - murstenshuse i røde eller gule sten, der blev bygget til erstatning for de mange huse, russerne bombede i maj 1945. Et andet vidnesbyrd om bombardementerne er de flere hundrede træhuse, de såkaldte svenskehuse, som Sverige forærede Bornholm for at hjælpe med genopbygningen. I dag er svenskehusene eftertragtede boliger i Rønnes villakvarterer. Tilbage på hotellet er der aftensmad.

Dag 5: Efter morgenmaden køres der til færgen for at begynde hjemturen. Der er en let frokost undervejs.

 

Prisen inkluderer:

  • Transport i turistbus
  • Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
  • Frokost dag 1
  • Færge Ystad-Rønne tur/retur
  • 4 overnatninger med morgenmad og aftensmad på Strandhotel Balka Søbad i Nexø (se mere på www.hotel-balkasoebad.dk)
  • 3 dagsudflugter (entréer ca. kr. 40,- ej inkl.)
  • Besøg på vingården Lille Gadegård med rundvisning, smagsprøver og frokost dag 3
  • Lokalguide på Bornholm
  • Frokost dag 5
  • Rejseleder

 

Enkeltværelse kr. 1.000,-

 

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

 

Opsamling:

Frederikshavn v/busterminalen                                      05.00

Sindal v/busstop i lyskrydset                                           05.15

Hjørring v/Shell, Sprogøvej                                              05.35

Brønderslev v/Shell-tanken, Hjørringvej                        05.50

Kvickly, Bouet                                                                     06.35

Aalborg v/Gåsepigen, Vesterbro                                     07.00

Aalborg v/pendlerplads, Th. Sauersvej, frakørsel 26   07.15

Haverslev v/Shell, frakørsel 33                                        07.40

Hobro v/busterminalen                                                    07.55

Hobro v/pendlerplads, frakørsel 36                               08.00

 

 

Strandhotel Balka Søbad ligger næsten ud til den dejlige strand, kun 100 meter fra havet. Hotellet har reception, restaurant, bar og en dejlig have. Du får en to-retters menu eller buffet, kaffe om aftenen og en dejlig morgenbuffet. Alle værelser har egen terrasse med havemøbler, åben garderobe, bad og toilet, hårtørrer, strygejern, strygebræt, små svaleskabe, tv og telefon. Værelserne er placeret i forskellige bygninger.

 

 

  Gå tilbage
Pris

Kr. 5.245,-

pr. person i delt dobbeltværelse.

GULDrabat kr. 150,- pr. person.

Prisinformation

GULDrabat er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, men alle har mulighed for at købe rejsen. Rabatten fratrækkes på en efterfølgende abonnementsregning efter turens afslutning. Rabatten forudsætter abonnentens eller dennes husstands deltagelse på turen.

Afrejse & varighed

Afrejse med bus 29. august – 5 dage.

Bestilling

Bestil din rejse hos Fjerritslev Rejser

på tlf. 98 21 17 27 eller online på

www.fjerritslevrejser.dk.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik heraccepter cookies